søndag den 3. marts 2013

Giv mig for fanden mere Matador.


I de fleste tilfælde er jeg irriteret når der vises genudsendelser i tv, men nogen gange ser jeg dem igen med glæde. Senest har jeg trofast siddet hver lørdag og set Matador. Jeg så den første gang den blev vist, men de følgene årtier hvor den er blevet genudsendt har jeg rystet på hovedet, og ikke set den igen. Nu nærmer jeg mig så de 50, og det er måske grunden til at jeg så den med glæde denne gang. Jeg elsker de stereotype personligheder. Næsten som personerne i Andeby eller i Simpsons. Der er den ”onde” forretningsmand. Den hengivne hustru og Laura uden større mål i livet end at behage sine herskaber.  

Jeg er jo langt fra den eneste der elsker serien, for den trækker seere som var det verdensmesterskaberne i fodbold, hvor den ene finalist var Danmark. Måske er grunden at vi længes efter de tider hvor livet syntes nemmere. Lidt mere idyllisk. Verden var mindre den gang. Nu er verdens problemer nærværende for os hele tiden. Breaking News.

Jeg savner tiden hvor jeg kunne gå ned til den lokale købmand og købe på regning. Ikke fordi jeg ikke havde penge til at betale med det samme, men fordi at sådan gjorde man. Jeg savner tiden hvor den politiske scene var bred. Der var ideologier. Nu er de jo næsten ens alle sammen. Proletarisk diktatur. Ved ikke om jeg kunne tænke mig at det blev sådan, men jeg elsker ordet og savner det. Jeg savner sammenholdet mellem mennesker. Nu ved man dårligt hvem naboen er. Før holdt man gadefester. Nu klager man i stedet over naboen.

For fanden da. Giv mig nogle Matador personligheder i verden. Lad Skern styre erhvervslivet og Laura maden. Lad Bolt styre baren og grisehandleren dyrevelfærden. Lad Maude styre rengøringen og Ingeborg fornuften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar